Denne Daim is tærte er en lækker dessert, som hitter hver gang ;)
Til bunden skal du bruge:
3 pasteuriseret æggehvider
150 g Sukker
150 g mandler - Usmuttede og med skal på.
½ vanillestang
Mal eller hak mandlerne til mel med skallen på.
bland vanillekorn med en smule sukker så er det nemmere af få rørt det i massen uden for mange klumper!
Pisk æggehviderne stive, og tilsæt så sukker og vanille. Når hviderne er helt stive, vender du stille og roligt de malede mandler i.
Pisk æggehviderne stive, og tilsæt så sukker og vanille. Når hviderne er helt stive, vender du stille og roligt de malede mandler i.
Fordel massen i en smurt springform. Og bag den i en forvarmet ovn ved 170 grader, i ca 30 min. til den er pæn gylden.
Bunden skal være helt kold inden du går igang med fyldet.
Til fyld skal du bruge:
3 Pasteuriseret æggeblommer
3 dl piskefløde
100 g sukker
6 Daimbar
½ Vanillestang
Hak Daim groft og læg dem til side.
Bland vanillekornene med lidt sukker, og pisk sukker, vanille og æggeblommer sammen til det er luftigt og hvidtskummende.
Pisk fløden og vend den grofthakkede daim i. (Gem evt. lidt til pynt eller køb to ekstra) Hæld det over i skålen med de piskede æggeblommer, og vend forsigtigt det hele sammen. Gør det gerne med en spatel så du ikke slår luften ud af massen.
Massen hældes over i springformen på den afkølede bund og fordeles jævnt.
Pak den godt ind, og stil den i fryseren. Skal den bruges samme dag skal den nå at have minimum 6 timer inden servering! Kan sagtens laves et par dage i forvejen.
Velbekomme ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar