søndag, januar 01, 2012

Mor´s gammeldags smørkage

Dette er en god gammeldags kage som jeg selv er vokset op med og husker fra min barndom.
-Sådan en har vi alle?! ;)

Ingredientser:

50 g gær
2 dl. sødmælk
50 g Blødgjort smør eller magarine
1 æg
2 spsk Sukker
1 tsk Kardemomme
500 g mel.
1 sammenpisket æg til pensling.
Evt. mandelsplitter.

Fyld:
En portion kagecreme
Remonce:
50g  Blødgjort smør eller magarine
2 dl. Brun farin.



Tænd ovnen på 200 C
Dejen laves som en gærdej. Opløs gæren i mælken, og rør så ægget i. Bland alle de tørre ingredientser sammen med melet, og kom halvdelen det i. Rør så det bløde smør i, og når det er rørt helt ud i dejen, kommes det sidste mel i. Når dejen har en ensartet og god konsistens skal den ud på et melstrøget bord og æltes godt igennem. Bagefter kommes dejen tilbage i skålen og stilles til hævning i 15-20 min. overdækket med et rent klæde.
Imens dejen står til hævning, røre du blød smør og brun farin sammen til en remonce.
Når dejen har hævet deles den i to lige store dele.
Den ene del ruller du ud til en bund og ligger på en bageplade med papir. Smør den med en lille smule af remoncen. Den anden del rulles ud og smøres først med remonce, og bagefter kagecreme. -Husk ikke at smøre det helt ud til kanten, da det skal rulles sammen.
Rul forsigtigt dejen sammen, og skær skiver af i ca. 3 cm tykkelse, og læg dem oven på bunden.
Kagen skal efterhæve i ca. 30 min. så pensles den med lidt pisket æg og bages midt i ovnen ved 200 C i ca. 20-25 min.
- Hvis man er til det kan man drysse kagen med mandelsplitter inden den kommes i ovnen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar